De tre stadier
Et trægulv er sjældent slidt op, for det er behandlingen der slides først. Matte gangbaner betyder som regel, at overfladen skal friskes op, og grå brædder kan som regel slibes rene. Gulvet skal først skiftes, når slidlaget er for tyndt til en slibning, eller når fugten er nået ned i det bærende lag.
Overfladen er mat og ridset
Behandlingen er slidt, men intakt. Gulvet ser træt ud i gangbanerne, og ridserne samler snavs, men træet nedenunder er stadig beskyttet. Her rækker det ofte med en polering eller en genopfriskning af olien, uden fuld afslibning.
Lakken er slidt igennem
I de mest brugte baner er behandlingen væk, og du går direkte på træet. Det ses som matte, lyse felter i en ellers blank flade. Her begynder uret at tikke: ubeskyttet træ suger snavs og fugt hver gang der gøres rent. En afslibning med ny behandling gør gulvet som nyt.
Brædderne er blevet grå eller sorte
Det grå er overfladisk: misfarvningen sidder i de øverste brøkdele af en millimeter. En afslibning tager netop det lag af, og under den grå overflade står der som regel friskt, lyst træ. Sorte plamager omkring vandskader stikker dybere og kan kræve at enkelte brædder skiftes.
Ridser i trægulv: reparation eller afslibning?
Det afhænger af behandlingen. Et olieret gulv kan repareres lokalt uden at feltet ses, mens en ridse i lak først forsvinder helt, når hele fladen får ny lak.
Ridser i lak
En pletreparation i lak kan altid ses. Sidder ridserne kun i lakken, er en mellemslibning og ny lak på hele fladen ofte nok.
Ridser i olie
Olien sidder i træet. Med klar olie kan et ridset felt behandles igen uden at skille sig ud fra resten.
Dybe ridser og hakker
Går ridsen ned i træet, kræver den en afslibning. Dybe hakker kan sidde dybere end en slibning når.
Et ødelagt bræt
Vi kan skifte et bræt eller en stav og giver fast pris, når vi har set gulvet. Kan forskellen i træ og patina ses bagefter, siger vi det før.
Hvor mange gange kan dit gulv slibes?
Det er her regnestykket bliver konkret. En afslibning fjerner normalt op til en halv millimeter af træets overflade. Hvor mange gange gulvet tåler det, afhænger udelukkende af hvor meget træ der er over fer og not, eller over lamelgulvets bærende lag.
Der findes ikke et fast antal, og producenterne skriver ikke ét. Et massivt gulv har mere træ over samlingen end et lamelgulv og tåler derfor flere slibninger, og et tykt slidlag flere end et tyndt. Hvor mange der er tilbage i dit gulv, måler gulvsliberen ved opmålingen.
| Gulvtype | Lag der kan slibes af | Antal slibninger | Kan det reddes? |
|---|---|---|---|
| Massivt trægulv, 20 til 22 mm | Hele vejen ned til fer og not | Flest | Næsten altid |
| Massivt trægulv, 14 mm | Mindre reserve over samlingen | Færre end et tykkere gulv | Som regel |
| Lamelparket, slidlag over 3 mm | Kun det øverste lag ægte træ | 1-3 gange ved 3,5 mm, 4-8 gange ved 6 mm | Ja, men få gange |
| Lamelparket, slidlag under 2 mm | Ingen reserve | Kan ikke slibes | Nej, gulvet skal skiftes |
| Laminat og finerede gulve | Overfladen er tryk, ikke træ | Kan ikke slibes | Nej, gulvet skal skiftes |
Standardens minimumskrav til slidlag på lamelparket er 2,5 mm. Et fabriksnyt lamelgulv med minimumsslidlag ligger derfor tæt på grænsen for afslibning allerede fra starten.
Nogle kilder skriver at en slibning fjerner en til to millimeter, andre at korrekt teknik holder sig under en halv. Forskellen er reel og handler om hvor medtaget gulvet er, og hvor groft der skal startes. Vi regner med en halv til en hel millimeter og skriver derfor antallet som et spænd. Resten måler vi på selve gulvet.
Sådan måler du selv, hvad der er tilbage
På et massivt gulv kan du komme et tyndt metalblad ned i samlingen mellem to brædder og mærke efter, hvor langt der er ned til noten. Det er den reserve, der er tilbage.
På et lamelgulv kan slidlaget ikke ses fra oven, og et skøn på øjemål rammer sjældent. Den sikre metode er en lille boreprøve et sted, hvor hullet ikke ses, fx under en fodliste eller i et skab. Det er også det, vi selv gør ved opmålingen, før vi siger ja til at slibe.
Er gulvet slebet før, er der færre gange tilbage end tabellen siger. En gennemslibning af et meget slidt gulv, eller en opretning af bølger, bruger mere end en almindelig omgang.
Hvornår er det for sent?
Et gulv er slidt op, når der ikke er mere træ at slibe af: når slidlaget på lamelparket er brugt, eller et massivt gulv er slebet så tyndt at søm og samlinger står i overfladen.
Der er én undtagelse, hvor et gulv med masser af træ tilbage alligevel ikke kan reddes. Er fugt trængt ned til det bærende lag under et lamelgulv, buler gulvet, og der er ikke andet at gøre end at lægge et nyt. Det samme gælder ved opstigende grundfugt: en afslibning fjerner misfarvningen, men ikke fugten, og så kommer den igen.
Jo længere sliddet får lov at arbejde i ubeskyttet træ, jo mere skal der slibes af for at nå frisk træ. Og det er et lag der ikke vokser ud igen.
Hvad de to veje koster
En afslibning med ny overflade ligger typisk på 365-470 kr pr. m² inkl. moms. Et nyt lagt trægulv koster typisk 2-4 gange så meget. Kan gulvet slibes, er det derfor næsten altid den billigste vej til at få det til at se nyt ud, og den eneste der bevarer det gulv der ligger.
Afslibning
365-470 kr
pr. m² inkl. moms med ny overflade
- Bevarer det gulv der ligger
Bedst tilNår der er træ nok tilbage at slibe af.
Nyt trægulv
2-4 gange
så meget som en afslibning
Bedst tilNår slidlaget er brugt, eller fugten er nået ned i det bærende lag.
Regnet af vores prismotor i dag
- 365-470 kr
- pr. m² for afslibning og ny overflade, inkl. moms
- 23.800 kr
- for 60 m² med olie og almindeligt slid
- 3-5 dage
- arbejdsdage til at slibe 60 m², før hærdetid
Typisk 22.000 kr til 28.000 kr inkl. moms
Spændet dækker behandling og gulvets stand. Den faste pris får du efter opmålingen.
Se din pris med dine valg
